Rødvig Borgerforenings logo
10/06/2023

Flintovnen sommer 2023 - vil du være vores guide?

Rødvig Borgerforening har indgået aftale med Stevns Kommune om formidling af Flintovnens historie. I sæson 2022 var der 7 frivillige der holdt åbent fredag lørdag og søndag fra kl. 10 til kl. 16, fra skoleferiens start indtil udgangen af august.

Første åbningsdag er Havnens Dag lørdag den 17. juni. Herefter åbnes sæsonen fredag den 23. juni.

Sæson 2023 er under forberedelse. Der bliver lavet nyt formidlingsmateriale som vises i stueetagen, og der bliver åbnet til de øverste etager og til taget. Materialet udarbejdes i samarbejde med kommunen og med Stevns Print.

Vi vil meget gerne have flere frivillige, så der er bedre fordeling af vagterne. Nye frivillige vil følge en erfaren formidler i starten indtil han/hun føler sig tryg ved opgaven.

Interesserede kan henvende sig til Rødvig Borgerforening via mail gennem hjemmesiden, så vil der blive taget kontakt.

Vi håber der er interesserede som vil melde sig.

Kom forbi og få en snak om opgaverne, hvis I er interesserede, vi holder åben på Havnens Dag lørdag den 17. juni fra kl. 10 til kl. 16.

Andre indlæg

magnifiercrossmenu linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram