Med solen højt på himlen og regnbyger der blev "aflyst", var rammen sat for en virkelig dejlig dag forrige lørdag. Med hjælp fra et hav af gode, loyale frivillige, havnens folk og en bestyrelse fik vi stablet endnu en virkelig hyggelig og festlig dag på benene.
Der blev sunget og danset, både foran og på scenen. Der var masser af smuk kunst fra stadeholderne. Mere end 100 børn fik lavet ansigtsmaling - og trods af varme kinder og solcreme, lykkedes det de frivillige at trylle både blomster, larver og mariehøner frem i ansigterne på de forventningsfulde børn. Der var god mad, is og kolde drikkevarer. Baren meldte udsolgt af både hvidvin og fadøl 10 minutter i lukketid og det glæder jo en frivilligt drevet forening som vores.
En kæmpe kæmpe tak skal lyde til alle involverede (ingen nævnt, ingen glemt).
Rigtig god sommer til alle 🌞


☀️Vi er glade for igen i år at kunne invitere til KUNST- MAD & MUSIK, i forbindelse med Havnens dag☀️
Der vil være live musik med BlackBox Band hele dagen og vi serverer kolde drikkevarer fra baren🍻
Derudover kommer der lokale kunstnere og sælger deres ting, der er ansigtsmaling til børnene og en lille informationsbod, hvis du er nysgerrig på hvad Rødvig Borgerforening egentligt laver.
Ligesom en masse andre foreninger og virksomheder er til stede, så havnen kommer til at summe med liv & glade dage.
Vel mødt på Rødvig havn den 20.juni 2026 kl. 11-16.
PENSIONISTBANDEN
Vi fejrer vores 10-års jubilæum og du er inviteret med.
Glæd dig til et festfyrværkeri af en forestilling med levende musik og en revy, hvor vi tager gas på vores by, på Stevns og på alting. Alt sammen med et stænk af selvironi og en stor portion humor.
Fredag 03. juli kl. 14.00 generalprøve.
Lørdag 04. juli kl. 14.00 forestilling.
Forestillingen varer ca. 1 time
Sydstevnshallen -
GRATIS ADGANG
Alle er meget velkommen
JULEMANDEN KOMMER TIL RØDVIG 06/12 kl. 11.00
Julemanden har aftalt med Rødvig Borgerforening og Dagli´ Brugsen i Rødvig, at han og hans familie kommer til Rødvig den 6.12 kl. 11. Her kan man møde dem ved Brugsen, hvor der vil være musik, Gratis æbleskiver, kakao og gløgg.
Julemanden har i år sin unge kone Kiistaaraq med samt deres datter Juliane - og hun fylder faktisk 155 år præcis den 06.12. Derfor har Rødvig Musikforsyning har lovet at være med til at fejre Juliane, og de vil gerne have hjælp af alle børn til at synge fødselsdagssang og lege sammen med hende. Der skal naturligvis også synges julesange.
Julemanden har fortalt Freddie Larsen (fra Borgerforeningen) at alle rensdyr er optagede den dag, men han lover at de ankommer på en hel anden måde i år. Julemanden håber at rigtig mange børn og voksne vil komme og være med til en sjov dag.
I teltet serverer Brugsen gratis gløgg og æbleskiver, til børnene er der også kakaomælk eller juice.
Rødvig Borgerforenings café
Caféen starter igen onsdag d. 8. oktober fra kl. 14:00-16:00.
Vi har valgt at flytte til mødelokalet i Sydstevnshallen, Rødvigvej 62, 4673 Rødvig Stevns.
På forsøgsbasis bliver det 1 gang om måneden med start d. 8. oktober og efterfølgende d. 5. november og afslutter året 2025 d. 3. december.
Onsdag d. 8. oktober: Inger-Lise læser en hyggelig historie.
Onsdag d. 5. november: Her mødes vi til hyggeligt samvær og fællessang.
Onsdag d. 3. december: Julehygge med glögg/æbleskiver, pakkeleg og julesange med Rødvig Musikforsyning (Husk at medbringe en lille pakke).
Kaffe/the m. kage koster 20,00 kr. for Borgerforeningens medlemmer)
Kaffe/the m. kage koster 40,00 kr. (for IKKE medlemmer)
De bedste hilsner fra cafegruppen
Stense Prip, Annegrete Ravnshøj og Anna Veng
Ved du at Rødvig på Stevns har en pensionistbande?
Lyder det farligt?
Det er det ikke! Tvært imod. Pensionistbanden er nemlig en flok ældre ret fredelige og fornøjelige mennesker, som siden 2016 har moret sig med at spille revy og teater - og sandelig også flere gange har vovet at vise resultatet frem for andre.
Også i vinteren og foråret 2025 har vores bande været på spil. Vi har nemlig i fællesskab i løbet af mange øvedage, skabt en ny revy med masser af musik og sang, sjove typer, pudsige tekster, filurlige ideer og parodier. Kort sagt en revy, hvor vi tager gas på vores by, på Stevns og på alting. Alt sammen med en stænk af selvironi og en stor portion humor.
Resultatet, vores sommerrevy 2025 ” HVEM SAGDE GAMMEL” er nu klar til at blive vist frem, alt mens vores dygtige musiker spiller til.
Det sker den 04. juli med generalprøve og den 05. juli med forestilling, begge dage kl. 14.00 i Laden, Boesdal Kalkbrud. Forestillingen varer ca. 1 time.
Forestillingen er GRATIS og man kan ved forudbetaling købe kaffe og kage til særpris i caféen på Stevns Klint Experience.
Vi glæder os rigtigt meget og kan fortælle at vi er en del af Rødvig Borgerforening. www.rodvig.dk
Trafikplan 2025 - 2029 Høringssvar
Tryk på linket og du kan læse det høringssvar, som Rødvig Borgerforening har sendt til Stevns kommune vedr. Trafikplan 2025-2029
Kom til en festlig dag på fiskerihavnen i Rødvig lørdag den 21. juni kl. 10-15.
Der vil være levende musik i teltet fra kl. 11.00, det er de populære BlackBox band der spiller og synger.
På pladsen kan du købe mad fra MAD & Ro og fra Min´s Thaifood truck.
Mange lokale kunstner udstiller og sælger deres kunst, der er også mulighed for at børnene kan få lavet ansigtsmaling ganske gratis.
Der er også mange andre aktiviteter på hele havneområder.
|

Kom på Rødvig Central, Havnepladsen, torsdag den 16/01 og hør et spændende og lærerigt foredrag.
Gratis for medlemmer af Rødvig Borgerforening. Gæster 20,- kr.
Kaffe og kage 40,- kr. for alle.